Vi kørte i bus til grænsen og gik selv over og fik vores stempler. Tydeligt var forskellen fra Peru til Bolivia allerede her! Vi bemærkede som det første vejene... fra asfalt i Peru til hullede grusveje i Bolivia. Organisering - eller mangel på samme. Alt tager bare længere tid i Bolivia, hvis det ellers kan lade sig gøre. Serviceniveauet dalede drastisk, men heldigvis gjorde priserne det samme. Bolivia er det fattigste land i Sydamerika og det kan tydeligt ses og mærkes... Vi startede vores tur i La Paz, der har over 1,5 millioner indbyggere. En by med de vilde kontraster - også mellem rig og fattig. Luksus skyskrabere ejet af store firmaer eller dyre hotelkæder mellem halvfærdige og fuldt beboede 2 etagers faldefærdige huse. Folk på gaden i traditionelle dragter og forfrosne ansigter tiggende på gader, udenfor kirker og i restauranter - og så de business klædte folk, der trisser travlt på vej til eller fra arbejde. Små drenge overalt, der pudser dine sko i et kvarter for 50 øre... og vi kunne blive ved! Alle de "rigtige" butikker og brands, såsom BurgerKing, MacDonalds, Adidas, Nike og Nokia - og så for alle dem, der ikke har råd (eller fordi det smager godt)... gadekøkkener, der sælger suppe og stegte kyllinger og pommes frites for 2 kroner.
Vi var såååå trætte da vi ankom til Bolivia. Vi var trætte af at rejse... modløse af at se al den fattigdom, irriterede over den usle hygiejne, trætte af at skifte seng og hjem hver anden dag, udmattede af al den transport... Vi trængte bare til at komme HJEM!!! Vi var grædefærdige... så Peter og jeg måtte tage en hård men god beslutning. Vi tager på det lækreste hotel vi kan finde der virker europæisk! Ikke fordi vi synes at pengepungen ligefrem bugnede af penge, men bare fordi vi trængte og vi var ved at gå rejsekolde. Vi endte med at booke os ind på Radisson for hele 500 kroner pr. overnatning for os alle fire! Det er jo latterligt billigt i forhold til Radisson i Kbh. - og mindst lige så lækkert. Her endte vi så med at bo i 6 dage med swimmingpool, spa, sauna, minibar, computerrum med det sidste nye, kæmpe overdådig morgenbuffet og en fantastisk restaurant på 15. sal med udsigt over hele La Paz. Vi følte os som konger og prinsesser - og vi blev behandlet som sådan! Lige hvad vi trængte til ;-)
03 oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar