Sydafrika

Der er få lande med en så rig og blodig historie som Sydafrika. Fra kolonitidens drabelige nedslagtninger af de lokale stammer, til slavetransport og opbygningen af en ny kultur og til afslutningen af en lang og nedslidende tid med apartheid og raceadskillelse.
Vi fik et første indtryk af dette rige land, da vi landede i lufthavnen Oliver Tambo International Airport og kørte ind til Johannesburg – endnu en af de kæmpe byer vi har set så mange af på vores rejse. Det nye i Sydafrika er alle de mange navneændringer, der har fundet sted fra gamle boernavne til nye navne med afrikanske kendisser. Men til forskel fra de sidste Sydamerikanske storbyer, så er Johannesburg en rig by! En by med de smukkeste bygninger og kæmpe private hjem med parklignende haver. Det eneste som stikker sit grimme ansigt frem er de massive mure og hegn med stærkstrømsledninger og nato-pigtråd sat op for at holde de ”fattige kriminelle” elementer ude. Det gør lidt ondt i det danske hjerte at se så store forskellige mellem rig og fattig – sikre nabolag og townships med blikskure og paptage.
Det har været temmelig interessant at snakke med de lokale sorte og hvide. Til vores store overraskelse var der flere sorte som var gladere for tiden, hvor de hvide regerede på trods af de begrænsninger de havde dengang. Nu er prisen på næsten alt steget, arbejdsløsheden steget, kriminaliteten steget og det er svært at se lyst på fremtiden, fordi mange af de bedst uddannede er flyttet væk fra Sydafrika. Det som igen gør sig gældende blandt de ledende i regeringen i Sydafrika er deres stammetænkning, hvor de som tilhører den samme stamme bliver tilgodeset og får betydningsfulde poster.
Vi må håbe de finder deres vej med tiden. Nelson Mandela er pt. ikke særlig glad for den udvikling, som har fundet sted.