Efter 6 dage i luksus var vi igen klar til nye eventyr! Efter 7 timers forsinkelse tog vi et fly op nord på til byen Rurrenebaque. Vi havde lige glædet os over at flyet kun tog 40 minutter og vi ikke skulle sidde i en bus i 12 timer. Nu endte det hele så med nogenlunde samme transporttid...øv! Velkommen til Bolivia! Vi er efterhånden blevet ret færme til at få det bedste ud af ingenting. Så spiller vi kort (har allerede slidt 3 spil op), drikker kaffe og cola og spiser chokolade ;-)
Da vi landede tog vi herfra en båd videre op ad floden Beni, hvor vi skulle bo i et lille landsby-samfund San Miguel del Bala. Vi ankom om eftermiddagen og vidste at de næste 3 dage stod den på trekking (=hårde gåture), junglens vilde dyreliv af bl.a. slanger, edderkopper, kryb i alverdens smukke farver og størrelser, besøg i landsbyens skole, lave sukker, fiske i floden og på jagt efter jaguarer og pumaer.
03 oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar