”Jamaica” tog i mod os i landsbyen og viste os rundt. Han fortalte om traditionerne – både dem de stadig udførte og dem, som de havde fra hans bedstefars tid og tidligere. De sørgede for alt selv. Bygger deres huse af termitboer, da det er noget af det hårdeste og mest holdbare. De smører alle gulve i husene i ”ko-kasse – også kaldet ko-lort” en gang ugentlig, da lugten får en speciel farlig slange til at holde sig væk (det kunne heldigvis ikke lugtes ;-)). Vi lærte at lave siv-måtter, det var sjovt og egentligt meget nemt! Deres typiske mad består af en slags korn, der er kogt og fungere lidt som en slags hård kartoffelmos, spinat, bønner og grillet kylling.
Efter maden dansede de traditionelle ”stampe-danse” for os og spillede for vildt på trommer. Lukas lærte dem et par nye tromme-rytmer. Deres rytmer er helt anderledes end dem vi er vant til..., så vi lærte et par nye rytmer... det var ikke helt let ;-)
27 oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar