29 maj 2007

Slendre gennem Sydney

Vi bor på hotel lige ved Hyde Park i Sydney og dagene her går med at slappe af, gå ture, se byen og dens seværdigheder, spise god mad, skype med venner og familie, sove længe, gå sent i seng, warhammers (børnenes legetøj) - der skal males og spilles med og lektier.
Vi har mødt en masse dejlige mennesker og hænger ud med dem! Drengene er blevet virkelig gode til engelsk og leger rigtig godt sammen - og slås... - som brødre kan slås! De er blevet meget knyttet til hinanden og hjælper hinanden og står sammen, når vi er ude. Det er skønt at se. Peter og jeg nyder hinanden og at have så meget tid og bare være til! Det er sikkert en gentagelse fra tidligere, men det er bare sådan en velsignelse at have tid til hinanden. Ikke noget vækkeur eller andre der bestemmer ens dagsorden!
De sidste dage i Sydney nyder vi i solen i havnen og med masser af gåture og café-besøg inden turen på fredag går til New Zealands rå og smukke natur, flotte gletchere, lidt adrenalin-kick, nye venner og forhåbentlig en fed skioplevelse i vente! Cyber-kram til jer alle!

23 maj 2007

Den danske kirke i Australien

Med stor frimodighed ringede vi præsteparret op fra den danske kirke i Sydney. Vi ville rigtig gerne ud og hilse på det danske præstepar Jesper og Birgitte, høre om livet som præstepar i udlandet og se alt det arbejde det forrige præstepar Linda og Torben Ebbesen havde udrettet, mens de var dernede i 8 år.
Det var spændende at få lov til at kigge ind bag tæppet på livet som præstepar i Australien, høre om alle de aktiviteter og udfordringer som følger med i kølvandet på jobbet og se kirkens lokaler m.m.
Det var en rigtig god oplevelse at sidde i kirkens cafelokaler og drikke kaffe og høre om livet i Sydney. Dejlige mennesker!
Til vores glædelige overraskelse havde de en masse dejlig dansk slik og andre danske varer til salg, som vi bare måtte smage. Det bliver hvert år bragt til Sydney i en stor container og solgt til deres årlige "fundraising-fest". Det var heldigvis ikke solgt altsammen. Åhh hvor var det dejligt at mærke og lugte og smage et ordentligt stykke dansk slik.
Søndagen efter skulle vi til gudstjeneste sammen med de danskere som har sin gang i kirken. Det så vi rigtig frem til og vi blev noget skuffede da vi søndag morgen stod på togstationen med vores lige indkøbte togbilletter og opdagede at togene ikke gik som planlagt (søndage). Vores tog kørte ikke og det næste tog holdt ved alle stationer. Alt i alt... vi ville være kommet 1 time for sent og måtte derfor bide i det sure æble og aflyse. Hvorfor al den snak på hjemmesiden om det!? Jo, fordi vi blev så skuffede og skulle bruge en del energi og lidt trøste-café latte inden vi kunne ryste denne oplevelse af os. Desværre har de kun gudstjeneste hver anden uge i Sydney og ikke mens vi er her endnu!
Vi endte med at tage i Hillsong Church istedet og fik en god dag ud af søndagen alligevel.

18 maj 2007

Sydney – VORES by!

Lyset, stemningen, varmen, vandet, broerne, bygningerne, renheden... hvordan beskriver man en by som i den grad er tiltrækkende og behagelig at være turist i.
Sydney har det hele og meget af det, uanset om du leder efter et godt sted at spise med en flot udsigt eller om du vil vandre rundt og se på seværdigheder, så løber man ikke tør i denne by, som strækker sig over et område på størrelse med Sjælland, hvis man tager hele stor-Sydney med.
Vi fik vores første indtryk af byen, da vi sejlede ind til centrum fra en af forstæderne. Hold at op! Her kunne vi nemt slå os ned og bo, så det gør vi! Tak for alt derhjemme og kom endelig forbi til en kop kaffe!!!
Forresten så skulle vi også lige forbi og se hvor Mary og Frederik mødte hinanden, så hermed billedet af den berømte pub!

Hillsong Church

Efter en tur på 7.471 kilometer fra Darwin til Sydney, ankom vi til den nordlige del af Sydney, hvor Hillsong Church ligger. Den er en af to kirker i byen og en af de få megakirker, der er i Australien. Kirken tæller omkring 15.000 medlemmer på adresselisten og har et hav af arrangementer og initiativer i gang. Hver weekend møder der tusindvis op til deres 5-6 gudstjenester i deres forholdsvis nye kirkebygning.
Vi var der til Moders Dag og fik en stor oplevelse ud af vores to besøg i kirken. Der er en god og varm atmosfære, god energi, fantastisk lovsang (kirken er kendt for deres musik) ledt af selveste Darlene Z.
Man skal nok have været der for at fornemme og forstå hvor imponerende det er at være med til en gudstjeneste i denne kirke. Det kan varmt anbefales!

Coffs Harbour – The Candy Man Can!!!

Vi har de sidste dage arbejdet os støt nedad mod Sydney og tiden hvor vi måtte sige farvel til vores campervan. Da vi ankom til Coffs Harbour styrtede det ned. Vi kunne intet se foran os og tøffede stille og roligt hen til nærmeste campingplads, hvor vi straks lejede 2 videofilm og besluttede os til en inde-aften med biograf og hygge i ”sofaafdelingen” ;-)
Dagen efter tog vi hen til en bolche-butik, hvor man kunne se, hvordan de lavede slik. Det var et imponerende håndværk de lagde for dagen og vi blev fuldstændig optagede af ”produktionen”. Mens vi stod og fortalte og oversatte, slog ejeren pludselig over i dansk og drengene lyste op som et juletræ. Hvem havde troet at vi skulle møde Allan fra Brønshøj, der har overtaget sin faders bolsche-kæde butikker, hvor de laver hjemmelavet bolsjer som faderen har lært på Brønshøj Sukkerfabrik og har givet videre til sønnen Allan, der nu driver forretningen. Det var en sjov oplevelse! Og vi bar et par kilo sukker hjem i form af bolsjer i alle regnbuens farver - Mums!

Byron Bay

...det fandt vi så her!
Et dejligt sted, hvor vi vågnede op til kæmpe bølger og masser af surfere. Det er også ”den alternative” by, hvor alle hippierne bor og gadebilledet og butikkerne bugner med nyreligiøse tilbud. En meget speciel by tydeligt bygget op omkring turisterne. Vi blev et par dage, hvor vi kunne få nogle løbeture langs vandet og kaste os i bølgerne. Vi havde den smukkeste udsigt fra vores hjem på campingpladsen lige ned til havet.
På vej ud af byen slog vi lige et sving forbi deres meget kendte fyrtårn, der stadig er i funktion og kan ses over 50 kilometer væk og blev bygget for knap 100 år siden som en del af ”vandvejs-udviklingen”. Hele Australiens østkyst har disse fyrtårne stående med passende mellemrum, så skibene i gamle dage kunne navigere efter dem og vide hvor de var på havet.

Surfers Paradise

Efter 3 dage hos familien Johnstone var vi klar til at dase lidt ved vandet og få sovet ud. Det er ligesom at hygge og gode snakke er lig med for lidt søvn.
Det er sjovt med forventninger! Vi havde regnet med at Surfers Paradise var et hyggeligt og lidt ”laid back” sted med gode bølger og en varm atmosfære.
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os en skyskraber-by med flere skyskrabere end i Brisbane. Det var ligesom at være på Ibiza, men bare med højhuse. Well, vi fik da dyppet os i havet og nydt stranden for en tid, men vi besluttede hurtigt at køre videre og finde et fredeligt sted ned til vandet, hvor vi kunne nyde udsigt, freden og få badet...

12 maj 2007

The Johnstone Family!

(Kommer på dansk længere nede)
We arrived late Friday night at the Johnstone’s home in Redbank Plains. They have 6 acres land on top of the hill with a perfect view over the whole area. They were awaiting us (we were late because of traffic). They had prepared a wonderful meal and dessert (sticky date pudding), which we will serve from now on at birthdays and other special occations... yummy! A warm and wonderful family with mother Melinda (perfect mother/wife, serious funny (we laughed our heart out) and truely blessed and gifted), father Adam (humble, warm, intelligent, a true servant – and very good at all he does), the children Taylor (The true princess of the King), Jordania (Charming and very hard to resist) and Lara (beautyful princess, smart and very bright) and not to forget grantparents Faye (Special woman of the Johnstone’s, patient, strong, mercyful and passionate) and Ross (the doctor of the family ;-) He knows the answers, warm and a gifted musician).
This family became very close and dear to us during the few days we spent together. We felt very welcome and their hospitality were overwhelming. Thank you so much all of you! Especially thanks to all the princesses for the nice drawings and presents for Lukas and Marcus. That meant a lot to them ;-) Adam is the national partner of NCD (Natural Church Development) and the whole family is involved in the work with NCD. They have also planted a church together with Adams sister and brother in law. We had the chance to see the church and meet some of the very nice people there. It was really inspiring and it gave us a quick insight in their church and life around the church. The Johnstones live together in one house while their own dreamhouse is beeing build. A 400 m2 house for them and a whole separat floor for people in need. A fantastic project which we will follow in the month and years to come. Faye offered us to take us to Brisbane and be our guide for the day. We spent Saturday afternoon in Brisbane and surprisingly we ran directly into Buddhas birthday party with entertainment and flowers in the street. Thanks Faye – we will never forget our tour in Brisbane – neither you ;-) The boys had a great time and got 6 new friends for life! They had the chance of practising their english skills, they played games, jumped in their trampoline for hours, played with boxes and just had a great time. We will never forget you guys... We ended up staying there for 3 days and it were three very intense, relaxing and enjoyable days! We are forever your friends (brothers and sisters) - and grateful. We strongly hope that we some day can show you our little world in Denmark. You are always more than welcome. May God continue his wonderful work in you! Love from Charlotte, Peter, Blondie (Lukas) and Medium (Marcus).

Vi ankom sent fredag aften hos familien Johnstone. Vi fandt Redbank Plains og deres 6 hektar store grund på toppen af bakken med udsigt over hele området. De havde ventet os med aftensmad... længe leve microovnen. En skøn familie med mor Melinda (i 6. måned), far Adam, børnene Taylor, Jordania og Lara og bedsteforældrene Ross og Faye. Vi var virkelig kommet i selskab med en varm og åben famlie, der osede af liv og glade dage og vi blev budt velkommen med tegninger og små spidermænd og supermænd i spændende kreationer fra de tre piger, der havde glædet sig til besøg.
Familien arbejder alle sammen med Naturlig Kirkevækst og Adam er leder af NKV i Australien. De lever og bor sammen flere generationer og er i øjeblikket ved at bygge et helt nyt 400 kvadratmeter hus til dem selv og til ”trængende” – unge mødre med børn eller andre, der har brug for et sted – et helle – for en tid. Et projekt som vi vil følge i den nærmeste tid. De har plantet en kirke sammen med Adams søster og svoger og vi fik mulighed for at komme til gudstjeneste og møde dem alle. Vi fik talt med mange af de ledende medarbejdere og blev meget inspireret af deres entusiasme og alligevel realistiske tilgang, loyalitet, udholdenhed og ydmyghed. Faye tilbød at køre og guide os i Brisbane, hvor vi brugte hele lørdag eftermiddag.
Drengene fik 6 nye venner for livet! Og der blev for alvor talt engelsk, spillet brætspil, hoppet i trampolin, leget med papkasser osv. Vi endte med at blive der 3 dage, hvor vi nød deres gæstfrihed. Vi fik ikke lov til at betale noget som helst. Det var 3 intense, tætte og afslappende dage. For Charlotte betød det også 3 dage med tøse-tam-tam og under-huden-samtaler med både Melinda og Faye. Vi har fundet nye venner for livet og vil følge dem og deres liv. Vi håber en dag at kunne gøre gengæld!

Australia Zoo

Endelig lykkedes det at komme helt tæt på dyrene! Vi har krammet og nusset og madet og hygget og hoppet med nogle rigtige kænguruer. Marcus og Lukas var i kænguru-heaven og kunne slet ikke få nok af disse søde og bløde dyr.
Det eneste der kunne få dem videre var Koalabjørnene. Disse var tamme og derfor søde. Normalt et meget aggresivt dyr ”in the wild”. Disse dyr lever af giftige eucalyptusblade og bruger så 20 timer i døgnet på at fordøje dem , mens de hviler sig i træerne. Koalabjørne er meget kræsne med deres mad og spiser kun lige den art de kan lide. Hvis de ikke får den slags blade de ønsker, så vil de hellere sulte sig ihjel, end spise noget de ikke kan lide.
Steve Irwing lever! I Australia Zoo. Alle steder kan man se hans navn, videoer der kører med hans programmer og forskning og billeder i alle mulige situationer og gerne med en krokodille i nærheden. Selve Zoo’en er bygget op så dyrene har de bedste og mest autentiske forhold som muligt. Det er dyrene der bestemmer! Og det kan ses! Ikke som i mange ande zoo’s hvor vi ikke kan holde ud at være. Der er meget at lære af Steve & Co. Og som noget unikt, så kan man komme ind på nogle områder, hvor dyrene går frit omkring og kan blive madet og hygget med af gæsterne. Herligt! Når Zoo lukker om aftenen, åbnes portene og områderne, så dyrene kan gå endnu mere frit!
Terri – Steve Irwings ægtefælle – er nu (efter den frygtelige ulykke som kostede Steve livet sidste år) den ledende kraft i Australia Zoo og var på dagen i gang med en optagelse til Animal Planet. Det var sjovt at se, hvor stort et apparat der skulle stilles op for at kunne optage denne udsendelse.
Efter en lang og dejlig dag i Australia Zoo kørte vi længere sydpå for at være sammen med familien Johnstone en, to måske flere dage!?

Noosa Heads – den hyggeligste by på østkysten!

Det er de mest overraskende ting, man kan komme ud for, hvis nysgerrigheden får lov til at lede. Lukas nåede lige ind på campingpladsen, hvor vi skulle sove for natten, inden han skulle på opdagelse. 5 minutter senere kom han tilbage. ”Kom og se!” Straks begav vi os af sted og der midt på stranden stod nogle store pelikaner og hyggede sig. Hold da op hvor er de store i virkeligheden! Dem skal man ikke provokere.
Lidt længere henne af stranden sad der et venligt ægtepar og fiskede. Dem måtte vi lige hen og snakke med og i løbet af 5 minutter, så havde Lukas fået sit eget fiskesæt og en skål med madding og så var det ellers bare i gang med at fange aftensmaden. Lukas var fuldstændig opslugt af fiskeriet og kom først tilbage da det var helt mørkt og umuligt at fiske mere. Det var selvfølgeligt også en stor glæde at fange 4 fisk på en enkelt fisketur.
Noosa Heads er et smukt sted med kanaler og broer og smukke strande. Havde vi vidst hvor lækkert her var, så havde vi planlagt at blive lidt længere, men Australia Zoo var i vente - og vi kunne ikke trække den længere – vi havde alle glædet os til denne dag...

05 maj 2007

Frasier Island - himlen for 4-hjulstrækkere

Hold da op hvor er det fedt at køre 4-hjulstræk!!! Jeg kan ikke sige det højt nok og længe nok. Jeg var vild med at køre rundt på Frasier Island i en stor Toyota Landcruiser med kæmpedæk. Så er det sagt!
Frasier island er en gigantisk sandø på 120 x 30 km, som hæver sig op fra havbunden en kilometers penge nede. Man siger at der er mere sand i denne kæmpe bunke end i hele Sahara tilsammen... øhh! Well, vi tog det for gode varer og gad ikke rigtig begynde at måle om det nu kunne passe. Øen er en stor naturpark med smukke ferskvandssøer spredt med rund hånd ud over øen, en kæmpe strand som strækker sig over 100 kilometer langs østkysten kaldet "75 miles beach", og en masse små sandveje på tværs af hele øen igennem regnskoven som strækker sig over det meste af øen.
Vandet omkring Frasier er så klart at du kan se alt fra strandkanten, hvis du kan finde et sted der har en vis højde. Vi holdt ind et sted kaldet "Indian Head", hvor der var den flotteste udsigt ud over havet og resten af øen. Vi kunne se fiskestimer, hajer, skildpadder, djævlerokke og alle mulige andre fisk i havet. Det er svært at beskrive hvor vild en oplevelse det var for os allesammen. Prøv det!
Vi overnattede i en af deres indhegnede campingpladser i vores lille lejede kuppeltelt og nød at ligge 4 personer klemt godt sammen med dynen hen over næsen. Vi overvejde at sove på stranden, men bestemte os til at tage på en mere sikker campingplads, da der er vilde dingoer (hunde) som har overfaldet og dræbt børn indenfor de sidste par år. Det var alligevel ikke eventyret værd at tage chancen!!!
To dage på Frasier er bare for lidt tid...

Hervey Bay - fugle og flagermus

Hervey Bay - et af de hurtigstvoksende områder i hele Australien og med god grund. Vejret er skønt, strandene er flotte og der er alle mulige slags fugle og dyr. Men det mest interessante er nok en stor ø et stykke fra kysten kaldet Frasier Island. Mere om det senere.
Den campingplads vi boede på lå lige ud til havet med den flotteste solopgang vi kunne ønske os. Det var også stedet hvor vi hver aften oplevede en sand symfoni (læs larm) fra en koloni af Red Roosters - en slags små papagøjer - så snart solen gik ned. Det er imponerende så meget disse fugle kan larme.
Samtidig kunne vi se tusindvis af kæmpe flagermus flyve hen over vores campingvogn, på vej ud til "aftensmad" rundt omkring i området. Det var nærmest som om der blev trukket et tæppe hen over campingpladsen, når de fløj forbi. De vil hellere end gerne flyve 50-60 kilometer for at få den mad de godt kan lide.
Det interessante er, at flagermusene er vigtig for hele økosystemet i landet. De er med til at sprede pollen fra et om til et andet og sørger for at spise en masse myg på vejen. TAK for det! Uden flagermus - ingen regnskov!
Da vi havde set flagermusene (flyvene ræve kalder de dem) et par aftener, fandt vi ud af at de boede et par kilometer nede af vejen, så vi tog ned for at se deres hjem. Imponerende at se så mange flagermus på et sted og hold da op hvor de lugter. Man kan ganske enkelt lugte at de er i området. Nice!