18 maj 2007

Byron Bay

...det fandt vi så her!
Et dejligt sted, hvor vi vågnede op til kæmpe bølger og masser af surfere. Det er også ”den alternative” by, hvor alle hippierne bor og gadebilledet og butikkerne bugner med nyreligiøse tilbud. En meget speciel by tydeligt bygget op omkring turisterne. Vi blev et par dage, hvor vi kunne få nogle løbeture langs vandet og kaste os i bølgerne. Vi havde den smukkeste udsigt fra vores hjem på campingpladsen lige ned til havet.
På vej ud af byen slog vi lige et sving forbi deres meget kendte fyrtårn, der stadig er i funktion og kan ses over 50 kilometer væk og blev bygget for knap 100 år siden som en del af ”vandvejs-udviklingen”. Hele Australiens østkyst har disse fyrtårne stående med passende mellemrum, så skibene i gamle dage kunne navigere efter dem og vide hvor de var på havet.

Ingen kommentarer: