12 maj 2007

Australia Zoo

Endelig lykkedes det at komme helt tæt på dyrene! Vi har krammet og nusset og madet og hygget og hoppet med nogle rigtige kænguruer. Marcus og Lukas var i kænguru-heaven og kunne slet ikke få nok af disse søde og bløde dyr.
Det eneste der kunne få dem videre var Koalabjørnene. Disse var tamme og derfor søde. Normalt et meget aggresivt dyr ”in the wild”. Disse dyr lever af giftige eucalyptusblade og bruger så 20 timer i døgnet på at fordøje dem , mens de hviler sig i træerne. Koalabjørne er meget kræsne med deres mad og spiser kun lige den art de kan lide. Hvis de ikke får den slags blade de ønsker, så vil de hellere sulte sig ihjel, end spise noget de ikke kan lide.
Steve Irwing lever! I Australia Zoo. Alle steder kan man se hans navn, videoer der kører med hans programmer og forskning og billeder i alle mulige situationer og gerne med en krokodille i nærheden. Selve Zoo’en er bygget op så dyrene har de bedste og mest autentiske forhold som muligt. Det er dyrene der bestemmer! Og det kan ses! Ikke som i mange ande zoo’s hvor vi ikke kan holde ud at være. Der er meget at lære af Steve & Co. Og som noget unikt, så kan man komme ind på nogle områder, hvor dyrene går frit omkring og kan blive madet og hygget med af gæsterne. Herligt! Når Zoo lukker om aftenen, åbnes portene og områderne, så dyrene kan gå endnu mere frit!
Terri – Steve Irwings ægtefælle – er nu (efter den frygtelige ulykke som kostede Steve livet sidste år) den ledende kraft i Australia Zoo og var på dagen i gang med en optagelse til Animal Planet. Det var sjovt at se, hvor stort et apparat der skulle stilles op for at kunne optage denne udsendelse.
Efter en lang og dejlig dag i Australia Zoo kørte vi længere sydpå for at være sammen med familien Johnstone en, to måske flere dage!?

Ingen kommentarer: