Burmesiske flygtninge fanget i Ingenmandsland

Vi er lige kommet hjem fra et besøg i en af de mange burmesiske flygtningelejre der er i Thailand. Som alle ved, så er situationen i Burma frygtelig. Efter England overgav magten til folket i Burma – med et tydeligt løfte om regionalt selvstyre for alle de mange forskellige befolkningsgrupper – gik der ikke lang tid inden at militæret overtog magten og begyndte en brutal og hård udrensning af alle ledende personer i landet. I dag – mange år senere – er Burma et af de mest brutale regimer i verden på lige fod med Nordkorea og en håndfuld andre lande.

For karenerne – en af de mange befolkningsgrupper i Burma – har det betydet at de har været i åben krig med militærstyret i Burma og hundredtusindvis er blevet myrdet og tortureret igennem de sidste mange år. Tusindvis af karener er flygtet over grænsen til Thailand og er blevet placeret i disse flygtningelejre kun få kilometer fra grænsen. Her lever de en umenneskelig tilværelse uden mulighed for at komme ind i Thailand eller komme tilbage til deres eget land. År efter år må de klare sig med den hjælp som mennesker og regeringer i vesten sender. De får ingen hjælp fra Thailand – tværtimod! Her gør de alt for at gøre livet så surt som muligt for karenerne.

Når virkeligheden kommer så tæt på, så får vi en stor lyst til at råbe højt og længe på verdenssamfundet!! Hvor er handlekraften? Hvorfor får disse overgreb lov til at finde sted? Hvornår sker der noget?