Der vokser de smukkeste blomster på de mest utrolige steder. Da vi var kommet igennem de 3 vejspæringer på vejen ind til flygtningelejren hører vi noget vi ikke havde forstillet os. Firstemmig korsang kommer os i møde og fylder vores ører! I bussen var vi 5 fra Danmark og 2 fra USA, hvoraf den ene var pensioneret musikprofessor fra Fuller University. Viggo var vores guide og har været en stor velsignelse for os alle... også for Lukas og Marcus, som har kunnet spørge om alt muligt mellem himmel og jord.
Her midt i flygtningelejren ligger der et Universitet, som uddanner præster. Dr. Simon – som er rektor - har igennem 15 år bygget dette universitet fra grunden. Det er en imponerende præstation. I dag har de over 300 studerende.
Forholdene er simple og det på trods af deres nye tilbygning, hvor undervisningen foregår i dag. Inden da har de siddet under palmetræerne og deres små hytter og modtaget undervisning. En del af deres træning var været musik og sang. Karenerne har til forskel fra thaierne den samme musikopbygning som vi har i vesten – med 7 toner. De synger fantastisk! Vi var med til morgenandagten – hvor Peter talte – og hvor de sang deres sange. Det var lige så hårene rejste sig på armen! At sidde der midt i en flygtningelejr og høre dem synge er en oplevelse vi aldrig kommer til at glemme.
Efter morgenandagten var der undervisning og Peter blev sat til at undervis i 3 timer om alt lige fra discipelskab til menighedsplantning.
Der bor over 50.000 mennesker i flygtningelejren. De har deres eget ”hospital” og deres eget handikaphjem, hvor de mennesker som har trådt på landminer eller er blevet skudt og tortureret kan blive passet på og plejet.
13 februar 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar