Vi er lige kommet tilbage til Antigua fra 4 dage i Panajachel - en øhh speciel lille by ved den ualmindelig smukke sø Atitlan midt i et bjerg- og vulkanområde, der kan tage vejret fra en.Vi havde aftalt med nogle kolleger fra MS (Mellemfolkeligt Samvirke) at mødes på et lille hyggeligt hotel. De var i Guatemala i forbindelse med forberedelsen af Børnenes Ulandskalender og så passede det bare lige at vi kunne mødes der.
Hvor er det dejligt at mødes med andre danskere og få lov til at tale dansk med nogle andre end os selv... det lyder næsten som om vi er ved at blive lidt kulrede - og det passer måske meget godt!! Vi er lige inde i en periode hvor Danmark trækker ualmindeligt meget i os... næsten ligesom Udysseus og sirenerne i de gamle græske sagn. Vi kan godt mærke at vi nu har rejst i over 7 en halv måned... trætheden er ved at indfinde sig. Den daglige planlægning af livet og transporten frem og tilbage mellem forskellige steder er blevet lidt mere anstrengende og vi ser frem til pauser og små oaser, hvor vi kan blive ét sted i længere tid af gangen. Nå, det plejer heldigvis at lysne efter et par dage med lidt rejse-ro.
En af dagene tog vi en rundtur på søen Atitlan - til 3 forskellige byer beliggende ved søen. Det er fascinerende at se hvordan livet det former sig for de lokale indbyggere i disse små samfund. Det er også fantastisk at se hvordan kirker og kristenlivet blomstrer og gennemsyrer hele bybilledet. I den første by - San Pedro :-)) hmm dejligt navn - var der et stort optog fra en af de lokale kirker, hvor hele menigheden var med. Der var en kæmpe fest lige der midt på gågaden. Selv deres mure og de små tuk tukker (taxier) havde små slogans med "Jesus lever" eller "Jesus er herre" malet på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar