Hilsen fra Lukas til alle jer derude!

Hej alle sammen nu er vi i Guatemala jeg Lukas skriver nu:

Vi er ved stranden i Monterrico. og vi skal rejse om to dage til Peru. Jeg og co. tog ned til Monterrico by og vi fandt en ATV udlejer han hed Robert han var meget sød og vi lejede en ATV af ham. Dagen efter fandt vi så ud af at han var narkosælger. Mor og Robert de snakkede og han sagde at han havde været narkosælger, men han var det ikke mere. og da klokken blev 9am skulle han havde været der, men han kom ikke. Da klokken var 1pm kom han. Han havde en god grund til at komme for sent fordi der var en dreng der var blevet bidt af en hund, så Robert tog ham til hospitalet. Så fik vi en stor ATV og jeg sad bag på ATVen mens far han kørte. Det var sjovt og gik meget stærkt ned ad stranden.

Da vi afleverede ATV’en så viste Robert at han også havde en lille en – lige i min størrelse. Far tog en hurtig beslutning og efter 10 minutter drønede jeg ned ad stranden med 50 km/t. Det var virkelig sjovt... jeg var i himlen ;-) Efter lang tid skulle jeg prøve at spinde hurtig rundt. Med for meget fart, det hele kørte rundt – så væltede ATV’en. Alt gik i slowmotion. Inden for 3 microsekunder nåede min hjerne at tænke at jeg skal af denne ATV’en inden det går galt. Så jeg sprang af alle mine kræfter og rullede rundt på jorden. Heldigvis langt nok væk til at ATV’en ikke kunne ramme mig. Heldigvis skete der ikke noget som helst. Mor og far kom løbende, men jeg kunne bare rejse mig op uden skræmmer. Fed dag! Jeg ELSKER fart! Men husk. Fart kan også være farlig!

Stillehavet, sort lavasand og ren afslapning!

Efter en heftig maveforgiftning og med kun få dage tilbage i Guatemala tog vi bussen fra vores by Antiqua til Stillehavet og byen Monterrico... ud til et lille resort, hvor de sørger for alt. Vi skal ikke tænke - bare slappe af, nyde solen, vandet og det gode mad! Det var lige hvad vi trængte til efter sygdom og en masse hjemve! Det er bare altid skønt at blive forkælet af nogen. Uden internet, tv eller andet underholdtning var der kun en ting at gøre. Slappe af, læse bøger (Bogen om Peru, Bolivia og Brasilien), bade og gå tidligt i seng. Det var helt dejligt at blive lidt "solskoldet" igen ;-)) Vi mødte nogle rigtig dejlige mennesker, som vi hyggede os med. Og tro det eller ej! Vi mødte danskere fra MS (helt tilfældigt). Og så var der Robert en amerikaner bosat i Monterrico - nu kristen, men tidligere drugdealer-baron i området! En mand, der bar præg af at have levet et hårdt liv, men som var en utrolig sød og hjælpsom mand, som vi bla. lejede ATV'er af!

Orkaner, jordskælv og vulkanudbrud

Hvad er det for et sted på jorden vi er lige nu! Vi skulle have været ude på en lille ø i det caribiske hav, men der kom "hurricane Dean" i vejen. Vi er på vej til Peru på onsdag og der har der lige været et gigantisk jordskælv, så vi ved ikke hvad der møder os, når vi når frem!? Vi må sige, at det er noget anderledes end at rejse i Skandinavien på godt og ondt! Så nu er vi tilbage i Antigua, hvor jeg (Peter) går på sprogskole igen.
Charlotte, Marcus og Lukas er desværre blevet syge med maveforgiftning. Vi håber det går hurtigt over, så vi kan komme til Stillehavet istedet og hilse på nogle havskildpadder og få lidt sul og sol på kroppen :-))

Maya-indianerne i Guatemala

Da vi planlagde vores verdensrejse var en af fix-punkterne at vi skulle besøge nogle af de landsbyer som ligger oppe i bjergene omkring søen Atitlan. MS samarbejder med en partner Vivamos Mejor om at hjælpe børnene i disse landsbyer med at blive skoleklar i et før-skole-projekt. Børnene lærer spansk, hvordan man leger med andre, sidder på en stol! og hvordan man modtager læring og er socialt sammen med andre børn. Projektet foregår i et meget tæt samarbejde med børnenes forældre, der er en aktiv del i deres skolegang, madordning, syning af kostumer osv. og har betydet at børnene nu kommer i skole - og bliver der! Et fantastisk projekt, som blandet andet pengene fra Børnenes Ulandskalender skal gå til. Det var skønt at se projektet "live" og at det virkelig virker og batter noget, det vi gør i Danmark og det vores partner gør i Guatemala.
Børnene er bare dejlige. Se selv! Jeg havde bare lyst til at tage dem med hjem. Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvad der drev Madonna! Men efter episoden med Madonna og flere andre er det blevet farligt at tage billeder af børnene. Man risikerer simpelthen selv at komme til skade, da de er bange for at vi "løber" med deres børn. Derfor blev vi instrueret i at være forsigtige og spørge dem først om vi måtte tage billeder. Det gjorde det naturligvis lettere at vi var fra MS og ikke nogle tilfældige turister på børnerov!

Lago de Atitlan og meget mere!

Vi er lige kommet tilbage til Antigua fra 4 dage i Panajachel - en øhh speciel lille by ved den ualmindelig smukke sø Atitlan midt i et bjerg- og vulkanområde, der kan tage vejret fra en.
Vi havde aftalt med nogle kolleger fra MS (Mellemfolkeligt Samvirke) at mødes på et lille hyggeligt hotel. De var i Guatemala i forbindelse med forberedelsen af Børnenes Ulandskalender og så passede det bare lige at vi kunne mødes der.
Hvor er det dejligt at mødes med andre danskere og få lov til at tale dansk med nogle andre end os selv... det lyder næsten som om vi er ved at blive lidt kulrede - og det passer måske meget godt!! Vi er lige inde i en periode hvor Danmark trækker ualmindeligt meget i os... næsten ligesom Udysseus og sirenerne i de gamle græske sagn. Vi kan godt mærke at vi nu har rejst i over 7 en halv måned... trætheden er ved at indfinde sig. Den daglige planlægning af livet og transporten frem og tilbage mellem forskellige steder er blevet lidt mere anstrengende og vi ser frem til pauser og små oaser, hvor vi kan blive ét sted i længere tid af gangen. Nå, det plejer heldigvis at lysne efter et par dage med lidt rejse-ro.
En af dagene tog vi en rundtur på søen Atitlan - til 3 forskellige byer beliggende ved søen. Det er fascinerende at se hvordan livet det former sig for de lokale indbyggere i disse små samfund. Det er også fantastisk at se hvordan kirker og kristenlivet blomstrer og gennemsyrer hele bybilledet. I den første by - San Pedro :-)) hmm dejligt navn - var der et stort optog fra en af de lokale kirker, hvor hele menigheden var med. Der var en kæmpe fest lige der midt på gågaden. Selv deres mure og de små tuk tukker (taxier) havde små slogans med "Jesus lever" eller "Jesus er herre" malet på.

I medgang og modgang...

...lovede vi hinanden for nu 12 ½ år siden. Det kan da ikke passe, når vi nu ikke føler os en dag ældre – kun 12 ½ år klogere og med mange erfaringer i kufferten. Charlotte mistede sin vielsesring for snart mange år siden under flytning til Karlslunde og har ikke haft en siden. Det er nu SLUT ;-) Vi har nemlig selv været i gang og lavet vores nye vielsesringe i sølv og med en diamant i Charlottes. ”Endelig” sagde Lukas, der længe har haft det på sin ønskeseddel, at vi skulle have nye ringe. Drengene har også lavet armbånd i eget design. Vi er bare sååååå stolte af dem. De har selv tegnet dem og i 2 dage været 100% koncentreret og flittige i værkstedet med de professionelle sølvsmede.

Hasta la vista baby!

Det eneste spansk vi kan er fra Terminator 3 og Arnold S. og det er lige i underkanten til at kunne klare sig her i Mellemamerika! Derfor har vi besluttet at tage en uge på sprogskole fra i morgen mandag! Vi har brug for opmuntring og positive kommentarer for at kunne klare os igennem en hel uge med en lærer til os hver... gracias!

Klatre på vulkaner

Klokken 5.30 stod vi op for at mødes med Rolando vores guide, der skulle følge os til vulkanen Pacaya. Vi skulle klatre Fra 1500 meters højde op til 2550 meters højde. Det lød da ikke af ret meget! Kun en kilometer!!! Vi blev hurtigt overraskede og allerede efter en halv time havde vi to drenge der mente at de ville DØ lige på stedet, hvis ikke vi fik fat i en hest og red ned igen ;-) Der skulle store afledningsmanøvre til og efter en snak om juleaften, gaver og familien - og alt det vi glæder os til at komme hjem til, så vendte deres minus til plus;-)
Det er nærmest en underdrivelse at sige at turen var hård. Den var VILDT hård... Vi var først i tvivl om vi overhovedet skulle tage en vandrestok med. Godt vi gjorde. Vi fik rigeligt brug for den, for det var ikke bare en vandretur, men en klatretur ad stejle, glatte, ujævne og til tider mudrede "stier". Men det var også en tur, hvor vi kom helt tæt på! Efter et par timer nærmest lodret opad, holdt vi pause og fik "morgenmad", der bestod af frisk ananas, bananbrød og mango. Drengene legede med de vilde hunde og så gik turen ned i "dalen", hvor lavaen var samlet og vi kunne komme helt hen "at røre".
Efter en rutsjetur ned ad bjerget ankom vi til noget der allermest mindede os om Månebase Alfa. Et stort område med både gammel og ny lava. Det røg flere steder fra og vi kunne se det rødglødende lava, der bevægede sig nedad hele tiden. Vi klatrede rundt på den gamle lava og der var ingen fare for at vi skulle komme til at træde på den levende lava. Det var så varmt at der ikke var noget at tage fejl af. Vi smed hurtigt, hvad der var at smide af tøj og mens vi sad der og duftede til duften af "bål" (uden den dårlige lugt af røg), så havde Rolando sørget for en lille surprise. Overraskelsen bestod af marshmellows (skumfiduser) på en lang gren, som blev grillet over den varme lava, hvorefter to chokoladekiks blev "burgerbollen" omkring skumfidusen. Der var stor jubel og der blev spist til en lille mavepine. Det var så stort at sidde der midt i lavaen, grille skumfiduser og vide, at bare en time senere, så var det ikke muligt at sidde hvor vi sad, for så ville lavaen være også der. Da vi kom hjem var vi segnefærdige af træthed og gik lige på hovedet i seng.

Vulkanudbrud....

Vi sidder her på vores terrasse i byen Antiqua i Guatemala og ser vulkanudbrud fra vulkanen Fuego – du tror det er løgn!!!
Ingen af os har nogen sinde set et vulkanudbrud i virkeligheden. Vi ser lavaen sprudle mange meter op i luften og den gloende hede lava vælte ned ad bjerget. Utroligt! Vi ved ikke rigtig hvad vi skal tænke... det er bare for vildt!
I morgen skal vi op at klatre på vulkanen og komme endnu tættere på... kan ikke vente – selvom det skulle være en hård tur!

Guatemala: Historisk og hyggeligt i Antiqua

Vi kan næsten ikke rumme mere. Ikke flere nye steder og mere flytteri! Sådan havde vi det bare da vi sad i lufthavnen og igen skulle af sted til nye himmelstrøg... Drengene er heldigvis de bedste rejsekammerater og er blevet rigtig gode til at hjælpe med alle ting i lufthavnen med bagage, check-in, security m.v. De færdes efterhånden helt hjemmevante i lufthavne ;-)
Vi landede i Guatemala City lufthavn klokken fem om morgenen med nul-forventning, ingen planer og meget, meget trætte – uden søvn og sultne. ”Kære Gud, vis os hvor vi skal tage hen og pas godt på os”.
Så oplevede vi det igen!!! At blive fuldstændig overrumplet og den der lykkefølelse af frihed og eventyr... vi kørte gennem Guatemala City, som er lige så ucharmerende og forurenet som de fleste andre storbyer og direkte til starten på Guatemala-eventyret til byen Antiqua.
Vi fandt det mest charmerende blå hotel med pejs, små haver, spa-bad og swimmingpool. Værelset med flotte detaljer i brændte farver, store klinker på gulvene og udsmykninger og engle over sengegærdet.
Selve byen Antiqua er over 500 år gammel og bygget op af de første europæere i deres ønske om at bygge et nyt imperium op i det gamle ”Americas”. Byen var i flere hundrede år landets hovedstad og emmer af historie og har en fantastisk stemning. Vi ser frem til mange gode dage i denne by.

Farvel til besøg fra farmor og Steffen.... snøft!

Vi sluttede vores High-way USA tur af i Los Angeles, hvor vi overnattede hos fætter Peter i Beverly Hills. Vi købte lækre bøffer, salat og god vin mv. Vi lavede mad sammen og havde en hyggelig afslutningsmiddag der sluttede med Gladiator på 50” storskærm...
Så var det tid til at sige farvel – og på gensyn til mormor og Steffen. Snøft! Steffen tog Greyhound-bussen til San Francisco og mormor tog flyet til DK. Tak til jer begge for en fantastisk tur – vi nyder at være sammen med jer!

Med fly over Grand Canyon og Hoover Dam

Vi tog et lille privat fly over den vestlige del af Grand Canyon og fløj på vejen derhen over det imponerende bygningsværk Hoover Dam. Vi var lamslået og mundlamme på hele turen. Det er bare engang imellem meget svært at videregive de indtryk, der strømmer os i møde, når vi oplever disse voldsomme eller overdrevede ting. Vi nød turen og fik alle facts og historier af den elektroniske guide i vores headset. Flyveturen var lidt som at køre i rutsjebane eller have kvalme og kæmpe med ikke at kaste op. Vi alle klarede frisag, lige på nær Marcus der måtte have fat i en ”bland-selv-slikpose”... Så havde han det ellers super efter!

Las Vegas – imponerende og sørgelig

Inden vi tog hjemmefra havde drengene besluttet at Las Vegas var det de glædede sig mest til! Og de blev ikke skuffet. Der er alt i Las Vegas. Det er muligt at være i både Egypten og se pyramiderne, New York og se frihedsgudinden, i Venedig i Italien og i fantasiland i middelalderen, i cirkus med rigtige cirkusprinsesser og luftakrobater osv. Der er spille- og legelande overalt og drengene vandt masser af bamser i alle afskygninger. De fik kæmpe poser til at bære dem væk i. Peter fik prøvet at spille Black Jack for første gang og brugte hele 30 dollars og vandt 10! Spillefugle bliver vi heldigvis ikke... men indrømmet det var sjovt at prøve og desværre ret synligt at mange spillere i kasinoet havde et problem! Ordsproget ”What comes to Vegas stays in Vegas” er vist meget passende!
Vegas er imponerende og samtidig et sted hvor alt er så overdrevet og sørgeligt! Alle vigtige og sunde værdier er udskiftet med tomme løfter om rigdom og succes og mange sørgelige skæbner ses overalt!

Yosemite National Park

De fleste vi har mødt på vores vej i Californien har sagt: Gå ikke glip af Yosemite National Park. Det er en enestående oplevelse!” Så vi så alle sammen frem til et par dage i denne nationalpark.
Yosemite er kontrasternes park – med storslåede bjerge, smukke glinsende floder, træer på størrelse med højhuse og udsigtspunkter som man kun kan drømme om. Jeg må sige at det sætter en masse tanker i gang at bevæge sig igennem så smukke steder. Mine tanker går altid opad mod Gud for den fantasi og skaberkraft, som Gud har udfoldet i ønsket om at skabe et hjem for os mennesker på denne jord.
I det hele taget har de endeløse naturoplevelser gjort os alle mere taknemmelige over livet og det at kunne få lov til at se og dufte og høre og mærke naturens store og små velsignelser på vejen.
At vi så lige skulle lære at køre med automatgear i bjergene og at vores bremser på bilen begyndte at ryge, så vi måtte holde ind i et par timer mens bilen ”kølede af” gav os bare mere at se på!

Walnut Creek, San Fransisco

Peter var i november sidste år i Sheffield, UK, hvor han kort mødte blandt andet en luthersk seniorpastor Kevin Murphy fra USA. Han inviterede os til at komme og besøge ham og hans familie lidt uden for San Francisco, møde de ledende folk fra hans store og voksende menighed.
Vi fik et helt hus for os selv alle 6 – det var fantastisk. Og WOW for et hus!!! Det var min. 400 kvadratmeter stort, med en fantastisk udsigt udover dalen og 4 badeværelser. De har noget med badeværelser herovre!!! Så vi kunne nærmest have et hver især. Kevin og hans kone Debi havde sørget for ALT. De havde købt ind til os og fyldt køleskabet, redt senge m.v. De lavede en stor BBQ-fest for os og deres nøglepersoner i venskabskredsen og kirken. En dejlig fest, hvor vi fortalte om vores tur og indtryk fra turen – både rent turistmæssigt og rent åndeligt. Herovre er det åbenbart helt utroligt og nærmest en umulighed at gøre det vi gør – at rejse rundt i verden i et år. Med mindre man er millionær og så er det alligevel ikke noget de gør! Så vi var genstand for mange tusinde spørgsmål om hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre og hvordan vi havde arrangeret det. Vi fik nogle gode snakke også om det danske system og dansk politik kontra hele det amerikanske.
Kevin tog os med ud at sejle under San Francisco Bay Bridge med snacks, øl og vin ombord. En rigtig rough tur med god vind i sejlene. Mormor var ”lidt” nervøs inden og under turen, men hun nød det og var lidt overrasket. Hun flyttet en grænse eller to (det er heldigvis aldrig for sent).
Vi nåede på de 5 dage vi boede der også at være til gudstjeneste i deres dejlige menighed og til en rigtig luthersk indsættelse af deres nye 4. præst Sarah. Det var rigtig spændende at se hvordan menigheden i fællesskab med biskoppen indsætte hende og efterfølgende har ansvar for hendes ve og vel. Og så blev det tid til at sige farvel – igen! Mormor kunne have blevet der! Hun nød den amerikanske gæstfrihed, åbenhed og udadvendte kultur... De kan noget med at få folk til at føle sig velkommen. Vi har fået nye venner for livet og de kommer forhåbentlig til Danmark, hvor vi kan gengælde deres gæstfrihed!