Gudstjeneste - Bali style

I søndags var vi til gudstjeneste i ROCK Church i hovedstaden Denpasar. Det var en stor oplevelse på alle måder. Alt foregik på indonesisk, så vi forstod ikke så mange ting. Glædeligvis var det muligt at få oversat det meste af undervisningen til engelsk, så vi kunne følge lidt med. Lovsangen var god og atmosfæren i kirken var varm og vi følte os hjemme med det samme... selv om det er svært at komme ind til en gudstjeneste med over 1.000 deltagere uden at kende nogen. Det betyder bare noget at kende nogen, når man kommer et nyt sted!
Uanset disse små udfordringer vi har som rigtige turister i et andet land, var det dejligt at komme ind et sted hvor mennesker tilbad Jesus og ikke alle mulige andre guder.
Der var ikke rigtig nogen børnekirke til gudstjenesten, så børnene tøffede lidt rundt og fandt på noget at lave. Marcus fandt nogle nye venner og fik lært en ny leg, som de hyggede sig med resten af gudstjenesten. De er nogle søde mennesker de lokale balinesere!

Abetemplet midt i Ubud

Vi var i dag på besøg i Monkey Forrest i Ubud. Det svarer til H.C. Ørstedsparken midt i København, hvor folk kan gå en tur og så lever der bare vilde aber der. Det er en jungle midt i byen. Vigtigt at købe lidt bananer og frugt inden man går ind – for de bliver lidt sure, hvis du ikke har noget med til dem. Og hvis du gemmer maden eller har noget mad i tasken, så finder de det 100%. Det var en sjov tur og endelig fik drengene fik en masse nye venner ;-)))
Ubud er en smuk by på sin vis... den ligger inde i landet omgivet af flotte rismarker, som nogle steder skærer igennem byens mange tætte gader. Det giver en speciel kontrast af by, land, grønt og mursten, butikker og landliv. Den grønne farve sætter sig på nethinden og brænder sig fast. Man går simpelthen istå, når man går forbi disse grønne marker midt i byen. Det er ligesom oaser af levende grønt som omslutter en og suger en fast. Det kunne være lidt af et løft til København, hvis Ritt B. besluttede at gøre det samme, men sikken et løft til byens grønne lunger. Marker midt i byen med korn.

Surfing - en drengedrøm bliver til virkelighed

Surfing! Det ord har en passende blanding af eventyr og energi i sin betydning. Enhver ung mand har altid ønsket sig at stå på et surfbræt på en stor bølge iført Billabongbadebukser og Quicksilver surfertrøje.
Lukas og jeg måtte bare prøve dette, så vi besluttede at tage på surfingskole for at lære de vigtige grundregler og de små trick som man kun kan få fra de rigtige surfhajer på Kuta Beach!
Efter en smule teori og nogle korte øvelser, så var det bare på hovedet ud i bølgerne og prøve det hele af.
Hold da op! Vi kan surfe!! Det er da noget af det sjoveste, vildeste og hårdeste vi har prøvet længe... det er faktisk nemmere at surfe end vi troede. Det som er svært er at fange bølgen på det rigtige tidspunkt og så at komme igennem de 2-3 meter høje bølger på vej ud... de er ligesom ved Vesterhavet med undtagelse af temperaturen. Vandet er 29 grader og perfekt til at tumle rundt i.
Efter to dage på brættet kan vi nu kalde os for surfere med en vis fasthed i stemmen.

En helikopter skal der til

Det er jo ikke meget legetøj vi kan have med i rygsækken og vi køber bevidst heller ikke nogen store ting! Faktisk har vi en regel der hedder INGEN store ting må købes og købes noget skal noget andet smides ud. OG så var der lige denne undtagelse.... (er livet ikke bare fuld af undtagelser!). Drengene forelskede sig fuldstændig vildt og blodigt i en helikopter... med fjernstyring. En af de ting, der tit går i stykker efter 10 min. Men de fik alligevel overtalt os... de bløde forældre! En forholdsvis dyr ting under deres forhold. Den lever stadig efter en måned og den er det store trækplaster hvor vi er! Ny regel: Man skal SELV slæbe de ting, man bare ikke kan undvære og må have med videre på rejsen! Vi har trods alt stadig 12 destinationer tilbage ;-)

Surfers Paradise

Fedt ser det ud! Vi var i dag på Balis berømte og farlige surfers punkt. Et fantastisk syn – og vi kan kun forestille os, hvor fantastisk det må være at surfe på bølgerne. Det må vi prøve! Vi fik en lækker frokost og kunne følge alle surferne...

Vi tog straks efter frokost hen til den ”begynder-venlige” strand ved Kuta beach og lod os inspirere af de forskellige surfing-skoler... det kan ikke vare længe før vi kaster os ud i et hold for glade begyndere!

4 legebørn i vandland!

En hel dag fra morgenstunden til sen aften i vandland. De største rutsjebaner vi nogensinde har set og prøvet. Vi nærmest løb rundt fra aktivitet til aktivitet. Der blev gået mange kilometer op ad trapper og rundt i parken. Et hit for os alle fire. Vi dejsede omkuld, da vi kom hjem. En sidegevinst var at Lukas kom af med sin højdeskræk... det er bare en kæmpe lettelse for ham – og os ;-)

På landet... besøg hos Gabriella fra MS!

Gabriella der arbejder for MS inviterede os på kaffe og balinesiske kager og musik i en lille landsby kaldet Dukuh. Vi fik prøvet instrumenter, smagt deres søde lækre kager, besøgt folkene i landsbyen og gik en tur i marken, hvor der blev slæbt hjem af grønt og dyrefoder. Vi fik en masse gode råd til vores tid på Bali, så vi kan opleve den balinesiske kultur og menneskene. En skøn dag, hvor vi kørte igennem de smukkeste landsskaber med rismarker og palmer. Der er bare en helt speciel grøn farve, som vi aldrig har set andre steder.

Vigtigt med en hverdag!

Vi prøver at få en hverdag op at stå med lektielæsning, madlavning og ”egen-tid”. Vi nyder at gøre lige hvad der passer os i vores egen-tid – nogen gange en lille lur, chatte på nettet, læse bøger eller spille computer. Men vi nyder også lidt trummerum og ”hverdag” – at vi ved hvor tingene er og vi laver genkendelige ting og gennemfører hverdags rutiner. For første gang har vi tømt rygsækkene – det føles godt. Det er de mærkeligste ting man begynder at sætte pris på! Vi har vores eget vækkeur. En hane i baghaven... den har bare glemt klokken og galer sådan cirka fra klokken fire om morgenen og indtil om eftermiddagen.

Frem og til BALI!

Vi er nu nået til Bali på vores tur. Vi måtte droppe Jakarta pga. oversvømmelserne og fløj direkte til Bali. Det første der slog os var GRØNT. Her er bare så frodigt og grønt = smukt! Trafikken er kaotisk og i den ”forkerte” side af vejen. Vi har været 4 dage om at finde det rigtige sted at bo, men nu har vi fået et lækkert sted i 2 plan med køkken, aircon og en 25 meter lang og 3 meter bred swimmingpool ned gennem den fælles have... så vi kan få trænet drenge og halvgamle kroppe. Ikke specielt balinesisk – det må vi indhente på turene ind i landet.

Burmesiske flygtninge fanget i Ingenmandsland

Vi er lige kommet hjem fra et besøg i en af de mange burmesiske flygtningelejre der er i Thailand. Som alle ved, så er situationen i Burma frygtelig. Efter England overgav magten til folket i Burma – med et tydeligt løfte om regionalt selvstyre for alle de mange forskellige befolkningsgrupper – gik der ikke lang tid inden at militæret overtog magten og begyndte en brutal og hård udrensning af alle ledende personer i landet. I dag – mange år senere – er Burma et af de mest brutale regimer i verden på lige fod med Nordkorea og en håndfuld andre lande.

For karenerne – en af de mange befolkningsgrupper i Burma – har det betydet at de har været i åben krig med militærstyret i Burma og hundredtusindvis er blevet myrdet og tortureret igennem de sidste mange år. Tusindvis af karener er flygtet over grænsen til Thailand og er blevet placeret i disse flygtningelejre kun få kilometer fra grænsen. Her lever de en umenneskelig tilværelse uden mulighed for at komme ind i Thailand eller komme tilbage til deres eget land. År efter år må de klare sig med den hjælp som mennesker og regeringer i vesten sender. De får ingen hjælp fra Thailand – tværtimod! Her gør de alt for at gøre livet så surt som muligt for karenerne.

Når virkeligheden kommer så tæt på, så får vi en stor lyst til at råbe højt og længe på verdenssamfundet!! Hvor er handlekraften? Hvorfor får disse overgreb lov til at finde sted? Hvornår sker der noget?

Universitet for kommende præster midt i flygtningelejren

Der vokser de smukkeste blomster på de mest utrolige steder. Da vi var kommet igennem de 3 vejspæringer på vejen ind til flygtningelejren hører vi noget vi ikke havde forstillet os. Firstemmig korsang kommer os i møde og fylder vores ører! I bussen var vi 5 fra Danmark og 2 fra USA, hvoraf den ene var pensioneret musikprofessor fra Fuller University. Viggo var vores guide og har været en stor velsignelse for os alle... også for Lukas og Marcus, som har kunnet spørge om alt muligt mellem himmel og jord.

Her midt i flygtningelejren ligger der et Universitet, som uddanner præster. Dr. Simon – som er rektor - har igennem 15 år bygget dette universitet fra grunden. Det er en imponerende præstation. I dag har de over 300 studerende.
Forholdene er simple og det på trods af deres nye tilbygning, hvor undervisningen foregår i dag. Inden da har de siddet under palmetræerne og deres små hytter og modtaget undervisning. En del af deres træning var været musik og sang. Karenerne har til forskel fra thaierne den samme musikopbygning som vi har i vesten – med 7 toner. De synger fantastisk! Vi var med til morgenandagten – hvor Peter talte – og hvor de sang deres sange. Det var lige så hårene rejste sig på armen! At sidde der midt i en flygtningelejr og høre dem synge er en oplevelse vi aldrig kommer til at glemme.
Efter morgenandagten var der undervisning og Peter blev sat til at undervis i 3 timer om alt lige fra discipelskab til menighedsplantning.

Der bor over 50.000 mennesker i flygtningelejren. De har deres eget ”hospital” og deres eget handikaphjem, hvor de mennesker som har trådt på landminer eller er blevet skudt og tortureret kan blive passet på og plejet.

En lille test fra vores tur i Thailand!

Elefantskole i junglen

Et par dage efter vores første triatlon tur, så måtte Lukas bare tilbage til elefanterne. Så Lukas og Peter tog en tur alene, hvor de både fik set elefantshow, redet gennem floden og sejlet på bambus tømmerflåde... det er fascinerende at se hvor kloge de elefanter er. De lærer de mest komplicerede ting lige fra almindelig skovarbejde til at male og samle skrald og selv smide det i skraldespanden. Lukas er vild med elefanter... og havde vi haft plads i rygsækken, så...

Triatlon i junglen

... på mountainbike, på elefantryg, og i gummibåd på white river rafting

Vi blev sat af en time før elefantlejren – og så var det ellers ræs ned og op ad stejle veje, grusstier og gennem små sving – vi blev alle henført til Tour de France og kunne høre Jørgen Mader speake, mens vi nød turen – og svedte...

Efter en hård tur nåede vi til elefant-lejren, hvor vi kunne slappe af og ”nyde” turen på elefantryg. Dét var grænseoverskridende for os alle (måske lige på nær Peter), men ham regner vi ikke med – han er for vild! Det var vildt stejlt og de mange tons dyr gik så tæt på kanten, hvor der var længere end 15 meter ned... pludselig var vi bare bittesmå mennesker i deres vold og magt og vi bestemte os efter de første frygtelige 10 minutter at vi lige så godt kunne læne os tilbage og nyde den smukke tur – så det gjorde vi!

Vi spiste frokost – ris og kylling, masser af krydderier, grønt og frugt (typisk thai) ;-) og Lukas fik en snak med elefanten...

Så gik turen ned ad floden i en blanding af nervepirrende, sug i maven, hurtige og våde vandfald, og stille, smukke passager. Vi grinede og skreg. DET er noget vi alle fire er vilde med. Det skal vi helt sikkert gøre igen!

Vi flyver videre...

... og er nu landet i det nordlige Thailand i byen Chang Mai. Alt går lidt mere stille her og der er en del køligere pga. bjergene. Vi bor nogle dage på hotel, hvorefter vi skal bo i gæstehuset, der hører til deres universitet... til en billig penge (80 kr. for alle fire pr. døgn) og også lidt hjemligt, hvor vi kan lave vores eget mad og være lidt private - det glæder vi os til. Det er utroligt hvor hurtigt man vænner sig til nye steder og efter ganske få timer kalder vi det allesammen for vores hjem! Det har vi fundet ud af er virkelig vigtigt - at vi har en hverdag med vores ting og vores "hjem".
Som I enhver større by har de et "night marked" som er rigtig populært - det besøgte vi også og fik et par gode julegaver med hjem i rygsækken - jahhhh man har vel lov at være i god tid ;-)
Og så der midt i byen fik vi besøg af en babyelefant!

Shopping & Shipping

Vi tog 3 shoppingdage i Bangkok, hvor vi fik repareret Marcus PSP'er, så han er lykkelig! Købt det "rigtige" tøj til turen og sendt det "forkerte tøj og ting" hjem til Danmark. Det blev alligevel til hele 12 kilo, så kan vi lære det! Nu føles rygsækkene lidt lettere - indtil vi får dem fyldt med gode og "uundværlige" dimser på vores tur ;-)

Fredens stemme

Nogen gange bliver man bare overvældet over hvor meget andre har udrettet i deres liv. Vi er kommet til Chiang Mai og er slået følge med seniorprofessor Viggo Søgaard fra Fuller University of California. Han har været professor i medier og kommunikation i en menneskealder og har rejst over hele verden og undervist. Viggo er dansker og bor i Grindsted i Jylland, når han ikke er på farten.

Viggo kom til Thailand for over 40 år siden som missionær sammen med sin kone Ketty. De begyndte at opbygge en radiostation, som skulle sende kristne programmer ud over det nordlige Thailand. Nu 45 år senere er det blevet en landsdækkende radio og TV station, som sender programmer på mange forskellige dialekter i både Thailand, Burma, Laos, Kina, Vietnam og Cambodia. De laver kurser i kommunikation og medier og alverdens andet. Et kæmpe arbejde, som bliver støttet at mange lokale kirker i Danmark (fra Missionsforbundet). Sikken et flot arbejde. De penge er givet godt ud.

Viggo fortalte hvordan de fik købt deres stykke land i Chiang Mai. Da de kom til byen gik de ind i banken for at høre om der var noget land til salg i området. Viggo havde kigget på 3 forskellige steder, men havde ikke fundet det rigtige sted. Bankmanden spurgte så lidt ind til hvad de skulle bruge jorden til og Viggo fortalte at det var til en radiostation. Manden var kristen og havde et stykke jord, som Gud havde sagt til ham skulle være til kristent arbejde, så derfor spurgte han. Da Viggo kom ind i banken, vidste bankmanden bare, at dette var manden som skulle købe jorden. Da de havde snakket sammen gik det op for dem at Gud havde ført dem sammen og Viggo købte jorden billigt for 100 US$. I dag er de i gang med at udvide deres bygninger for anden gang.

Til lokal gudstjeneste - Bangkok

Søndag den 4. februar var vi til gudstjeneste hos Ruth og Enchai, som leder et stort arbejde blandt børn i 16 forskellige slumområder i Bangkok. Det var Ruths søster som underviste og vi fik det meste oversat til engelsk, som vi så oversatte til dansk til drengene. Hun talte om hvordan troen og tilliden til Gud er hele grundlaget for alle de erfaringer vi gør os som mennesker. Nadveren bestod af kolde klistrede ris og en virkelig sur saft - man kan vænne sig til meget;-)

Lukas blev inspireret af deres børnekirke og fik en ny ide med hjem. Det var en ny leg, som han glæder sig til at introducere.
Ruth og Enchai underviser børn og unge i musik og dans, både musiklære, instrumenter og traditionel thaimusik med gamle instrumenter af forskellig slags. Enchai er en dygtig musiklærer som hurtigt fik lært os at spille på de forskellige instrumenter. Der gik ikke 5 minutter før der var kontakt og musik i rummet. Jeg begyndte på at spille "Jesu lille lam jeg er" lavet på melodien "twingle twingle little star" på deres zylofon (som til musikinteresserede kun spiller i de trad. toner "do re mi...") og han faldt ind på deres anden slags "zylofon/marimba/olietønde instrument"... fantastisk!
At sidde der på anden sal midt i et musiklokale/gudstjenesterum og spille løs - sammen - det var en helt speciel fornemmelse. Musik er bare et universelt sprog.