5, 4, 3, 2, 1 og endelig skete det. Efter et halvt år væk hjemmefra og nedtælling de sidste to uger, så kunne vi endelig mødes med farmor! Det var en mærkelig og vidunderlig fornemmelse og vi alle græd af glæde over gensynet. Vi ankom sent om aftenen og drengene spurtede op til værelset for at finde farmor. Hun var der ikke!?! Så rundt på hotellet og DER var hun i receptionen. Efter kramme-tid og grin og gråd, satte vi os stille ned og fik fortalt og fortalt. Farmor havde en masse gaver med fra Danmark og de blev lystigt flået op! Det er jo ikke gaverne det kommer an på – siger drengene i kor. Men efter et halvt år uden remoulade, piratos og Anders And, så var der nærmest lykke skrevet i øjnene på Marcus og Lukas (deres forældre) og Farmor der stille stod i baggrunden og kunne se de lykkelige drenge rive og flå i papiret!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar