Bula Caqailai!

Tolv dage midt ude på en tropisk stillehavsø omgivet af koraller, sand og palmer. Med egen bambushytte og "indlagt" petroleumslampe. Det bliver ikke mere "back to nature" og idyllisk! Vi kom sejlende ind med vind og saltvand i håret og skræk i øjenene. Turen dertil blev ikke helt så romantisk, som vi havde forestillet os. Til gengæld var bølgerne 2 meter høje og farmor var sikker på at vi aldrig ville nå frem! Men frem nåede vi... og det var alle bekymringerne værd! På øen stod de lokale og tog i mod os med Bula-råb (velkomsthilsen) og i blomstrede skjortekjoler, musik og sang. Vi følte os hensat til Honolulu/Hawaii, men det fik os med det samme til at glemme den forfærdelige 2 timers sejltur dertil. Og det efter 24 timers flyvetur, 4 times bustur og en times taxatur og to timers venten under en lille bro ud til en flod....pu-ha!
Vi fik to hytter direkte ud til havet. I hytten var en simpel seng med myggenet og en lille hylde til bøger og sager. Toilletterne var i små skure og badet var bag et forhæng af palmeblade! Interresant men helt i overensstemmelse med vores forestillinger og vi nød den simple livstil og ikke mindst FREDEN og roen!