Efter en dags hvile tog vi videre mod Titicaca søen. Vi sejlede ud fra havnebyen Puno og ud på søen i en båd, der næsten virkede... Det betød flere stop, længere pauser og en stank af bensin... skønt! Titicaca er den største navigerbare sø i verden. Den ligger i 3800 meters højde og er kæmpe stor. På søen er der 25 flydende landsbyer. Den første blev "lavet" for 75 år siden. Her lever de virkeligt primitivt - uden nogen form for elektricitet eller hjælpemidler. De lever af fisk og en speciel "frugt" fra havet, som de også bruger til at lave "gulv", huse og sejlbåde af! Det var meget fascinerende og vi fik helt lyst til at bo der - for en lille periode. Men da solen gik ned og det blev koldt, blev vi enige om, at vi alligevel ikke havde lyst til at vågne våde og forfrosne på en siv-ø, med dårlige maver og uden mulighed for at komme til fastlandet før næste tirsdag! Drengene hoppede rundt som var øen en hoppepude og de delte blyanter og slik ud til børnene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar