Vi er lige kommet tilbage fra en 2-dages tur i Colca Canyon med små afstikkere til diverse inka-landsbyer med lokale folk klædt i de traditionelle peruvianske farver. Specielt de små børn og babyer ser noget så henrivende ud i deres lille inkatøj. Man skal dog passe på med at tage billeder af inkaerne her i Peru, da flere mener at deres sjæl bliver fanget ind af billedet... så vi spurgte pænt hver gang! Og vi fik pænt lov til at betale hver gang! De kan nu noget med turisme her i Peru. Det er da sjovt at uanset hvor vi befinder os, så dukker der peruvianere op med ponchoer og panfløjter, små handsker og huer til salg og nærmest tæppebomber os med tilbud!Det er nu ellers herligt at se hvor glade disse inkaer er. De smiler og hygger sig og bruger enhver anledning til at danse og synge og spille meget høj musik - uden omtanke på de stakkels naboer eller sarte folk med tinitus!
Det område vi befinder os i for tiden ligger fra 2.500 meter og op til knap 5.000 meter over havets overflade. Vi føler os alle som en gruppe kæderygere her... bare et hurtig tur op af trapperne til vores værelse og så må vi hive efter vejret! En anden udfordring er at vi alle føler os lidt ved siden af os selv. Højdesyge er noget farligt stads og det er en reel mulighed her i Peru. Charlotte oplevede det som om en lille lokal inkakriger dansede krigsdans inden i hendes hoved, da vi krydsede et bjergpas i 4.910 meters højde, selvom både hun og jeg og Lukas havde tygget cocablade med en eller anden lille syreholdig sten indeni. Uha, hvor det smagte!!! Det gør vi ikke igen! Vi fandt så senere ud af, at disse cocablade er de samme man laver kokain af... hmm!
En af turens højdepunkter var at se Condorer - disse flyvende fæstninger med et vingefang på over 3 meter! Det snakkede vi meget om på turen tilbage! Vi var også overraskede over at se de mange smukke kaktusser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar