




Cuzco ligger i 3400 meters højde og højden mærker vi tydeligt. Vi kan kun lave en ting ad gangen og i et meget stille tempo. Ikke noget med at snakke, spise og gå samtidig eller grine for længe af en vittighed! Så får vi med det samme åndenød og skal puste og pruste i lang tid. Appetiten er næsten væk og vi sover lidt mere end sædvanligt. Ellers har vi det meget godt!
Vi tog på tur til "Sacred Valley", hvor vi så flere inka-ruiner, købte ind på de lokale markeder, spiste peruviansk mad og nød ellers bare naturen og deres imponerende håndbyggede bjerg-terrasser, som skar sig ind i bjergene og gør/gjorde det muligt at dyrke jorden. Desværre er der færre og færre bønder, da de tjener flere penge på turister ved salg af strikhuer, trøjer m.v. Det har ændret hele deres måde at leve og overleve på! Nu klæder de sig i stedet ud i deres traditionelle dragter, tager Lama-unger under armen og stiller sig til rådighed for turist-kameraer for "Una Soles" por favor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar