13 april 2007
Townsville – byen ved vandet
Efter et langt træk henover Australiens golde Northern Territory, kom vi endelig til havet, solen og de smukke strande. Vi havde bare lyst til at springe ud i bølgerne og lege, MEEEEEEN det må man ikke!!! Der er store dræbende jelly-fish (vandmænd), ja, vi joker ikke desværre. Der er 6 forskellige slags og rammes du af to af disse, så har du 20 min. inden dit hjerte holder op med at slå. Så det gjorde vi naturligvis ikke. Øv! Istedet har de lavet specielle områder med ”stinger-net” og en ”rock-pool”, hvor vi kunne nyde havvandet – uden at være nervøse. Byen vi boede i hed Townsville. Vi endte med at blive der i 7 dage og bare slappe af eller køre på småture ud fra byen. Townsville er en lille storby. Den har det hele, men bare i ministørrelse – sådan lidt som Århus (håber ikke vi fornærmer nogen?). Vi boede helt ned til vandet – kun afbrudt af en form for strandpark, hvor man kunne hygge sig på græsset eller grille. Hver aften fik vi besøg af et par tusind flagermus (vi følte os helt henført til Batman Returns), som fløj skrigende hen over hovederne på os. Men som Peter siger: ”Det er jo herligt, de æder vores myg og andre insekter”!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar