Australien er 150 gange større end Danmark! Det er næsten ikke til at forstå dette lands enorme størrelse. Lægger man det oven på Europa, stikker det lidt ud over siderne til begge sider.
Godt inde i landet ligger Mount Isa – en gammel mineby, som er så gennemhullet som en schweizer ost. Her er der gravet efter alt inklusiv uran. Indtil for 20 år siden var der en livlig industri omkring Mt. Isa. Der blev bygget nye byer op omkring det område, hvor uranen blev hentet op fra jordens dyb. I dag 20 år senere er hele området forladt. Byen er væk. Det eneste der er tilbage er nogle nedslidte veje. Det er som om at byen er tryllet væk på én gang. Vi ville gerne ud at se denne uran mine, som i virkeligheden er et kæmpe hul i jorden – men uranminen kunne vi ikke finde? Vi kørte rundt midt ude i outbacken i ”evigheder”, men fandt den aldrig.
Til gengæld gik vi på opdagelse i området og fandt store termitboer og kæmpe myrer i alle farver og former. Det er de største myrer vi nogensinde har set. Der har med garanti også været både slanger og edderkopper, men dem fandt vi aldrig. Vi fik også tændt bål og stegt vores marchmellows (skumfiduser – mums!). Vi følte os som rigtige cowboys i 40 graders varme. Lukas var LYKKELIG og fik rigtig brugt sin lommekniv og sine spejderevner denne dag (til alle spejdere: kun 1 tændstik!)
13 april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar