28 marts 2007

De sidste eventyr på Bali – krigsskibet Liberty

Den sidste uge på Bali har været temmelig komprimeret. Alt det som vi havde planlagt at se mens vi var på Bali skete de sidste 7 dage. Vi sagde farvel til Sanur, hvor vi på en eller anden måde kom til at være i nogle uger mere end vi havde regnet med og kørte nordøstover til en lille by Tulamben. Under anden verdenskrig blev det amerikanske krigsskib Liberty sunket af japanerne i et af de største søslag i verdenshistorien. Skibet blev torpederet og sank 30 meter fra kysten, hvor det nu ligger i hele sin fulde længde. Det måtte vi ud og se under vandet og ikke nok med det, så har en masse fisk også fundet vraget som bolig, så det var en flot og spændende oplevelse. Fantasien fik frit løb... og man kunne pludselig se det hele for sig og føle at man var der – lige hvor det skete – midt i kampen!

Ingen kommentarer: