Det er egentligt ganske fascinerende at læse om den danske kolonitid. En periode i den danske søfartshistorie, hvor vi sammen med resten af Europa tog på togter til de nyopdagede lande i syd og hvor vi på de mest grusomme måder fik skrabet formuer sammen til fordel for konge og adel i det danske kongerige.
I Ghana findes der flere forter, som blev bygget af danske koloniherrer. Eksempelvis findes der i selve hovedstaden Accra et fort med det originale navn Christiansborg. Den bruges i dag af Ghanas præsident som embedsbolig og til statsadministration.
Flere andre af Europas lande havde også sat sine tænder i Ghana for at få fat i det guld som er er så rigt på... og selvfølgelig for at skaffe arbejdskraft i form af slaver til de mange bomuldplantager og miner, som der fandtes i hele Sydamerika og Nordamerika. Man regner med at omkring 2 millioner afrikanere døde i minerne - bare i Bolivia.
Da vi kom ind i det største og mest kendte af slaveforterne i byen Elmina, fik vi en grundig introduktion til dagligdagslivet for ansatte og for de fangne slaver. Hold da op! Det var barsk at høre hvor frygteligt disse "slaver" blev behandlet, inden de som overlevede den første tid på fortet, blev sejlet videre til nye himmelstrøg. Vi så døren som blev kaldt "point of no return" hvor alle slaver skulle igennem inden de for altid sagde farvel til deres fædreland! Det satte mange tanker igang hos os alle.
06 november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar