HJEMME I DANMARK IGEN

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme..." H. C. Andersen har skrevet en fantastisk sang, som passer lige på os!
Nu er vi endelig kommet hjem til Danmark efter en rejse på over 300 dage i 12 lande, 5 kontinenter og 25 flyrejser!
Hvor er det skønt at sætte fødderne på dansk jord og blive hilst velkommen af de dejligste mennesker!
Tak til alle, som kom ud i lufthavnen og til receptionen! Vi har haft en fantastisk dag i dag!

Slavefort og slavehandel

Det er egentligt ganske fascinerende at læse om den danske kolonitid. En periode i den danske søfartshistorie, hvor vi sammen med resten af Europa tog på togter til de nyopdagede lande i syd og hvor vi på de mest grusomme måder fik skrabet formuer sammen til fordel for konge og adel i det danske kongerige.
I Ghana findes der flere forter, som blev bygget af danske koloniherrer. Eksempelvis findes der i selve hovedstaden Accra et fort med det originale navn Christiansborg. Den bruges i dag af Ghanas præsident som embedsbolig og til statsadministration.
Flere andre af Europas lande havde også sat sine tænder i Ghana for at få fat i det guld som er er så rigt på... og selvfølgelig for at skaffe arbejdskraft i form af slaver til de mange bomuldplantager og miner, som der fandtes i hele Sydamerika og Nordamerika. Man regner med at omkring 2 millioner afrikanere døde i minerne - bare i Bolivia.
Da vi kom ind i det største og mest kendte af slaveforterne i byen Elmina, fik vi en grundig introduktion til dagligdagslivet for ansatte og for de fangne slaver. Hold da op! Det var barsk at høre hvor frygteligt disse "slaver" blev behandlet, inden de som overlevede den første tid på fortet, blev sejlet videre til nye himmelstrøg. Vi så døren som blev kaldt "point of no return" hvor alle slaver skulle igennem inden de for altid sagde farvel til deres fædreland! Det satte mange tanker igang hos os alle.

Til gudstjeneste i Ghana

Det lykkedes os at komme i kirke første gang i fredags, hvor vi besøgte en megakirke. Vi var vel sammen med over 10.000 mennesker denne aften... de fleste udenfor bygningen med storskærme. Det er ikke noget problem her. Gennemsnitstemperaturen er 30 grader og det regner ganske sjældent.
Det er bare på alle måder en anderledes oplevelse at være i kirke i Ghana. Der bor lidt over 20 millioner i landet og halvdelen af dem er aktive kirkegængere i de utallige kirker, som findes. Her er kirker så store at de kunne fylde Parken fodboldstadion hver søndag og flere gange i løbet af ugen... vildt!
Om søndagen var vi på besøg i en anden kirke, som lige havde fejret deres første år som menighed. Vi blev fuldstændig overraskede over hvor vildt det hele foregår. Enhver almindelig kirkegænger i DK ville være blevet helt forskrækket over det hele. Både over glæden, men også over hvor højt og voldsomt og ... råt det hele er! Vi synes selv vi havde prøvet lidt af hvert, men intet som dette. Well, Gud er en farverig gud og elsker os alle uanset hvad vores gudstjenestestil nu lige er.

Ghana - en del af det rigtige Afrika!

Ghana - et vestafrikansk land med en mørk dansk forhistorie, blev vores sidste stop på vores lange og indholdsrige odyssé.
Vi ankom til Ghana med et åbent sind og uden nogen reel ide om hvad vi kunne vente os. Vi havde læst en smule om landets historie inden vi tog afsted, så vi havde to ting vi gerne ville: Besøge de gamle historiske slaveforter, som ligger strøet hen langs kysten af Ghana og besøge de mange kirker, som er blomstret op i Ghana siden deres selvstændiggørelse for 50 år siden fra deres engelske undertrykkere.
Efter en lang og sej tur igennem det ghanesiske passport-system og en kontantbetaling på 400 US dollars til overpolitimanden, så kom vi endelig ind i Ghana... hvor vi troede vores bus ventede! Det gjorde den ikke. Den var lige smuttet og... jeg vil ikke trætte nogen med mellemregningerne, de endeløse snakke med diverse taxichauffører, turistfolk og baggagebærere... vi ankom midnat til vores første hotel, hvor vi skulle bo... eller det var hvad vi troede... well, endnu en lang snak frem og tilbage og skiften værelse nogle gange, lagde vi os temmelig udmattede i vores seng og sov som en sten til dagen efter.
Velkommen til det rigtige Afrika, sagde vi til hinanden, da vi vågnede! Søde mennesker, men hold da op hvor er det svært at være dansker i Afrika.

Når enden er god...!

Så er det sidste rejsebrev lagt ud på bloggen! Vi har prøvet at opsummere og reflektere over, hvad vi har fået ud af vores tur - og hvad vi har lært af oplevelserne og tiden sammen. Måske interesseret? Klik under "Rejsebreve" og på linket "SIDSTE rejsebrev fra Ghana!"

Cape town

Der er ikke så mange byer, som har fået titlen "verdens smukkeste by" eller bedste by at bo i, men det har Cape Town - indtil flere gange. Og ikke uden grund. Den er omgivet af bjerge og hav og vingårde og gamle historiske bygninger. Og som noget forholdsvis nyt, er det gamle skibsværft blevet lavet om til rekreativt område med shopping, kunst, underholdning, hoteller og arbejdende bådbyggerier i en skøn blanding.
Vi kom på vores lille rundtur forbi "the Little Mermaid" - en restaurant ejet af en dansker, hvor vi kunne bestille smørrebrød med sild, frikadeller, ost og roastbeef med remoulade. Fantastisk tænkte vi! Vi blev dog en smule skuffede, da vi endelig satte tænderne i... man kan bare ikke eksportere VORES danske smørrebrød!

Pingviner i Simons Town

Vi overnattede hos de sødeste mennesker i Simons Town. Et hollandsk par, der havde boet 20 år i Sydafrika og gjort det godt. Nu havde de ”pensioneret” sig selv og havde et gæstehus med plads til 12 personer. De gik og hyggede om alle gæsterne inklusive os ;-) og de hjalp os med at lave program for vores 3 dage i Cape. Det første vi gjorde var at tage ud til ”The Boulders” for at se pingviner. De er for søde! Men der er ikke så mange tilbage – kun omkring 10% af de, som levede for 100 år siden. De afrikanske pingviner hed egentlig æsel-pingviner, fordi de har den mest hæse og æselagtige lyd, når de ”taler”. De som har set ”Happy Feet” ved hvordan det lyder! Vi kunne ikke lade være med at grine, da vi hørte dem LIVE for første gang.

Cape of Good Hope

Kap det gode håb – er et meget flot navn for det sydligste punkt i Afrika. Navnet er vist mere en bøn end et navn. Kap det gode håb fik navnet af de første hollændere, som ankom til landsdelen. I virkeligheden var der mange skibe, som gik på grund i dette farvand, fordi der udenfor kysten stikker små klipper frem alle steder, som det er meget nemt at overse. De som fandt på navnet, var nogle af de første til at undslippe de skarpe tænder omkring kystlinjen.

Cape – kysten langs ...

Efter halvanden times flyvetur fra Johannesburg landede vi i Cape Town, i den sydlige del af Sydafrika. Vi lejede lynhurtigt en bil og kørte sydpå mod Cape of Good Hope, der er det sydligste punkt i det afrikanske kontinent! Billederne er ikke tro... tro os, det er meget smukkere i virkeligheden! Vi fik straks flashbacks til Australien, der minder meget om den smukke natur i Sydafrika.