14 juni 2007
Adrenalin-kick i Queenstown!
WOW - we did it!!! Vi tog springet Peter og jeg. Vi var i dag ude at “Sky-dive”. Det vil sige springe frit fald fra et fly og 4 kilometer ned i faldskærm. Det var det vildeste jeg har gjort i mit liv. Nervepirrende og for vildt at springe ud fra et fly, hvor det stormer en pelikan 4 kilometer oppe i luften - oppe over bjergene, søerne, vandfaldene, skiområderne og Queenstown. Jeg forestillede mig som dragen i Aragon og fik fornemmelsen af friheden som fugl. Jeg har aldig oplevet noget lignende. Det var så smukt og så vildt at jeg både skraldgrinede, stortudede og skreg som en teenager i Beatles tiden! Det var bare alle følelserne der var på spil! Jeg sidder nu 12 timer senere og er stadig lidt “rystet” - på den fede måde! Er vildt stolt - jeg gjorde det! For ikke at tale om det respekt-niveau jeg pludselig nåede i mine 3 drenges verden... at se dem, da jeg gjorde det - og kom levende og lykkelig ned, det var det hele værd! Peter og jeg er begge euforiske og æterbårne og har foreviget øjeblikket på både DVD og fotos ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar