Gejser og Maori koncert

Pohutu gejser hedder den mest kraftfulde gejser i Whakarewarewa (det er ikke en joke, men det er navnet på området). Det ligger i byen Rotorua, som vi straks omdøbte til ”Prutte-roa”, da der lugter forfærdeligt af prut og svovl over hele byen. I det hele taget lidt af en joke at køre rundt på New Zealand og endnu mere sjovt, når man skal spørge om vej - med alle de mærkelige navne med alt for mange bogstaver og med en masse W’er. Vi prøver stadig at udtale deres maori navne og byer, men det ender med at vi kalder det ”wah-grønlangkål-grønlangkål” (man skulle sikkert ha’ været her... vi griner lystigt her ENESTE gang!). Pohutu kan sprøjte 30 meter i vejret i 20 minutter ad gangen. Vi kom lige i rette øjeblik og fik set den i aktion. Et imponerende syn! Hele området ligner et månelandskab med mudderhuller der er i kog og bobler. Vi fik os en god tur rundt i området under paraplyer og følte os lidt henført til Månebase Alfa.

Vi blev underholdt af en gruppe Maorier, der sang og dansede i deres nationaldragter. De rækker tunge, ruller med øjnene og stirrer, som en del af deres psykiske krigsførelse. Specielt og også lidt uhyggeligt!

Warhammer workshop

Spacemarines, tyranider, streght, toughness, attack, games... alle mulige ord og udtryk, som drengene går vildt op i for tiden. Det hedder Warhammer 40.000 og består af en masse små figurer, som man samler, maler og til sidst spiller med. Det er en særdeles udvidet form for tinsoldater, med meget avancerede regler, så jeg måtte stå af efter 5 minutter. Men jeg er god til at male... ;-) Drengene deltog i en workshop over 4 timer, hvor de lærte maleteknikker, spilleregler, hær-størrelser og taktik i spillet. De har været af sted et par gange siden og er lige vilde med det. Marcus sidder konstant og læser på reglerne – på engelsk. Vi er bare imponerede og nyder at se deres engagement! Glemte lige at nævne at Peter har siddet de sidste to aftener/nætter og malet...

Pancake-rocks og “vægmalerier”

Der er en prusten og en buldren, som vi hørte allerede da vi parkerede bilen. Det viste sig at være ”blow-holes”, kraftige bølger der i tusinde år har boret sig vej ind under jorden og dannet store grotter. Prustet kom fra bølgerne der presser luften ud af grotterne med en enorm kraft. Svært at beskrive. Klipperne ligner virkelig en kæmpe stavl pandekager. Mums!
Ved en tilfældighed opdagede vi nogle vægmalerier... se selv... ligner til forveksling familien Dyhr ;-)

Fox & Franz Josef Gletschere

Det specielt imponerende ved disse gletschere er at de er så langt nede og først stopper midt i en frodig regnskov. De ligner virkelig gletschere og er imponerende. Drengene og jeg havde aldrig set gletchere før. Det er fantastisk at være tæt på. At vi ikke mere kun har hørt om dette naturfænomen, men også har set det med egne øjne! Vi måtte lige forbi skiltet og op at røre! Det er utroligt som New Zealands byer er bygget op omkring deres seværdigheder. De lever af turister og har flere end 1,9 million turister om året.

One-two-three Go-cards!

Er der noget vi alle kan lide så er det at køre i ”bil” og meget gerne om kap. Det gjorde vi så oppe over byen, hvor de har en lynhurtig bane der snoer sig rundt og rundt om bjerget. Vi kan afsløre, at familiens største fartbølle er og bliver ”Farmander”! Det kan ikke blive farligt og hurtigt nok... så vi andre kørte jo nærmest i slowmotion - selvom vi syntes at det var vildt.

Udfordringen skriver...

I denne uge skriver ugeavisen Udfordringen om vores tur... Læs mere her på dette link.

http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=10640

God fornøjelse!

Skitur på ”Coronet Peak”

Vi tog alle fire til det berømte og første åbne skisportssted i Queenstown “Coronet Peak”. Der var lige præcis nok sne til os, solskin og åbne lifter for én dag! Vi lejede alt udstyr for en dag - selv skibukserne ;-) Det havde vi længe set frem til. Det var virkelig skønt at være på ski igen! Det er bare en fantastisk måde at være sammen på! Vi havde en dejlig dag, hvor vi fik brugt vores kræfter godt og grundigt (av-av). Lukas blev udnævnt til “Hero of the Day”, da han alene reddede sin lillebror, der var væltet længere oppe ad bakken og var ulykkelig. Lukas tog resolut en beslutning og vandrede 100 meter op til Marcus (med ski på) og fik ham gjort rolig og fik bakset hans ski på igen. Sammen stod de ned og Marcus elskede bare sin storebror endnu mere ;)) Lukas leger sig ned ad løjperne... både forlæns, men mens baglæns på ski og på én ski, danser moon-walk osv. Han leger og hygger sig. Marcus er den mere forsigtige og kender sine grænser og lader sig ikke lokke med vilde ting. Han knokler på og er meget koncentreret. Hans stil er flot og han når alt i hans eget tempo - og nyder det! Så det endte med at Peter og Lukas tog de vilde løjper, mens Marcus og jeg hyggede os med vores “små” udfordringer på de mindre farlige løjper. Vi mødtes ind i mellem og stod sammen og senere til frokost og varm kakao. Dagen gik lynhurtigt og snart var det tid til at skulle hjem i bad og til middag hos vores nye venner Jen og Fran fra Sheffield, der bor her i Queenstown. En dyb aften med en lang snak om “De fem kærlighedssprog”... (lån eller køb bogen - virkelig spændende og lærerig!)

Adrenalin-kick i Queenstown!

WOW - we did it!!! Vi tog springet Peter og jeg. Vi var i dag ude at “Sky-dive”. Det vil sige springe frit fald fra et fly og 4 kilometer ned i faldskærm. Det var det vildeste jeg har gjort i mit liv. Nervepirrende og for vildt at springe ud fra et fly, hvor det stormer en pelikan 4 kilometer oppe i luften - oppe over bjergene, søerne, vandfaldene, skiområderne og Queenstown. Jeg forestillede mig som dragen i Aragon og fik fornemmelsen af friheden som fugl. Jeg har aldig oplevet noget lignende. Det var så smukt og så vildt at jeg både skraldgrinede, stortudede og skreg som en teenager i Beatles tiden! Det var bare alle følelserne der var på spil! Jeg sidder nu 12 timer senere og er stadig lidt “rystet” - på den fede måde! Er vildt stolt - jeg gjorde det! For ikke at tale om det respekt-niveau jeg pludselig nåede i mine 3 drenges verden... at se dem, da jeg gjorde det - og kom levende og lykkelig ned, det var det hele værd! Peter og jeg er begge euforiske og æterbårne og har foreviget øjeblikket på både DVD og fotos ;-)

Milford Sound

Man tror det er er løgn, når andre fortæller om et sted, som er såååhhh fantastisk og smukt og en hel masse andre superlativer, men det passer, når det gælder Milford Sound. En fjord, hvor køreturen dertil er mindst lige så smuk. Bjergene stiger til himmels og forsvinder dybt ned i havet og de snedækkede toppe og det spejlblanke hav får alt til at lyse op. Der er mange vandfald og vi fik lejlighed til at stå under et par af dem ;-) Vores ordforråd i dag har været rimelig begrænset. “Nej, hvor er det smukt” og “åhh...” og “prøv at se”.
Vi tog en 3 timers sejltur ud gennem fjorden og nød hvert sekund.
Forresten mens I har sommer i DK er vi midt i den New Zealandske vinter! Her er virkelig koldt (vi har jo vænnet os til omkring de 30) og vi har måtte købe ekstra udstyr. Men med det rette udstyr er der jo ikke meget der slår en frostklar solskinsdag! Vi håber på at kunne stå på ski inden for de næste uger. Vi må se!

Østkysten på sydøen - New Zealand

Vi er virkelig kommet tilbage til vinter! Her er omkring frysepunktet og blå himmet! Vi fryser... heldigvis har vi en varm bil og har lige checket os ind på et dejligt motel med spa-bad og vi har tændt alle varmere, så her er tropisk indeklima.
De sidste par dage har vi bevæget os ned af østkysten på sydøen. Det er ganske smukt her. Vi har oplevet den hyggelige stemning i Akaroa med franske navne og forfædre. Vi har hilst på pingviner, pelssæler og får i deres naturlige omgivelser. Drengene er blevet håbløst forelsket i en sød lille hund "Rupert", som vi fik lært at kende på en B&B. Vi har hoppet rundt på nogle gigantiske bowlingkugler som kommer ud af jorden og ruller ned mod havet - hvor vildt og vi har set albastrosser flyve i massiv blæst med et smil på næbet. Hvor er vores verden et fantastisk sted!

Airforce – New Zealand!

Jeg HADER krig og våben! Så er det sagt! Det er vist ingen hemmelighed i vores familie, men jeg må bøje mig for mine 3 drenge og deres lidenskab. DOG må jeg indrømme at det var fascinerende at besøge New Zealands Airforce Museum, hvor drengene var i deres es! De nærmest løb rundt fra den ene simulator til den næste... og fantasien fik frit løb. Farfar (gammel jægerpilot og som er lidt af en super-helt i deres liv) blev savnet igennem og vi fik talt om 2. Verdenskrig, hvad der gik galt og hvordan livet var i Danmark under besættelsen mv. En historisk dag, som vi heldigvis ikke selv har været en del af, men som står stærkt i vores egen hukommelse fra historietimerne tilbage i skoletiden.

Goodbye Australia – Hello New Zealand!

Vi var lige ankommet til New Zealand og havde lejet vores bil, da vi mødte to unge danskere, der stod og så desperate ud i udlejningsforretningen. Det fik straks alle følelserne og minderne frem om vores egen frygtelige Visa-oplevelse, da vi selv ankom til Darwin, Australien. Så vi prøvede at hjælpe alt, hvad vi kunne. Vi endte med at køre dem til et hotel, så de kunne få en god nats søvn og få fat i Danmark og deres bank dagen efter! Det er bare IKKE sjovt, at lande og ingenting virker! Og vi har efterhånden så mange gange haft problemer med Visa-kortet, da visa har en begrænsning på kr. 2000,- pr. Dag. Det er desværre ikke altid nok. Slet ikke når man skal betale for to måneders billeje! Så til andre rejsende... få dig et andet (eller et ekstra) kreditkort!

Walson & Marlene

Et skønt par som vi mødte i Hillsong. Hun er fra Israel og han er fra Indien. Sammen har de forskellige missionsprojekter over hele verden, som de driver. De tilbød straks, at vi kunne bo i deres lejlighed og inviterede på middag sidste fredag. Det var en stærk og velsignet aften, hvor vi alle fik meget at tænke over. Vi fik også anledning til at invitere dem senere og tale dansk kultur, udfordringer i vores liv, kirkeledelse og fremtidig strategi. Spændende mennesker, som vi helt sikkert vil holde kontakt med og møde igen ;-)

Warhammer og drengeslåskamp!

Drengene har stadig masser af energi ;-) De får hver dag tid til at lave rigtig drengeslåskamp – med hinanden! Vi smutter... og kommer så tilbage efter et stykke tid - og de er helt bordeaux-farvede i hovederne og svedige og LYKKELIGE – eller grædefærdige! – Det varierer. Deres helt store lidenskab eller ”fag”, når vi er ”i skole” er i øjeblikket billedkunst med Warhammers, som er små figurer der skal males, spilles og leges med. Finmotorikken kommer på arbejde – og de elsker det! Faktisk er vi alle fire blevet lidt bidt af det ;-) Vi maler små figurer med mange finurlige-detaljer og drengene leger med dem bagefter... Som drengene siger ”Billedkunst er vores yndlingsfag!” – også derhjemme.